fredag den 26. marts 2010

Projektgruppemøde d. 22. marts på Roskilde Bibliotek

Alle var fremmødte. Kun afbud fra Anine.

Første punkt på dagsordenen var et oplæg fra Rikke med billeder og inspiration fra hendes tur rundt på amerikanske biblioteker og museer. Dette affødte en mindre snak om kulturforskelle blandt andet fordi mange amerikanske biblioteker benytter frivillige. Vi fik også mulighed for at se billeder fra The City Museum . Rick Erwin er en af oplægsholderne på vores afsluttende konferencer. Tror roligt vi kan glæde os til det oplæg!

Derefter hastede vi videre til at gennemgå vores individuelle projekter. Guldborgsund har lavet udkastet til deres biblioteksspil færdig. Spillet har fået navnet Livsfrø og er nu sat i produktion i samarbejde med den lokale produktionsskole. Vi glæder os meget til at se det færdige resultat. Roskilde er i fuld gang. De modtog deres spil samme dag som vi holdt møde og første lege/spille dag er idag d. 26. marts. Der er delt flyers ud så forhåbentligt strømmer det ind med børn der vil dyste mod Henriette og Vibeke.

Vordingborg skal have løst en meget praktisk opgave idet det ikke længere er så nemt at finde gode kufferter men ellers forløber alt som planlagt. Vores jyske venner måtte aflyse første gang i Randers da kun tre børn var tilmeldt. ØV ØV for det er bare sådan et superkoncept. Forhåbentligt kommer der flere tilmeldinger i Århus ellers afvikles det med en inviteret skoleklasse.

Gode ideer er jo ikke altid en garanteret succes. Således er de største forandringer i Næstved at spore i personalegruppen og ikke i antallet af børn der deltager i vores indslag. Men man skal jo starte et sted og vi tror på at engageret voksne giver interesserede børn.

Rikke og undertegnede har besluttet at vi gerne vil runde projeketet af med en lille temadag for projektgruppen når vi er kommet om på den anden side af vores konferencer. Selve dagen kommer til at være i to dele hvor vi om morgnen tager et oplæg og debat mens vi efter frokost vil evaluere og samle løse ender på vores projekt inden vi skal afrapportere til styrelsen.

Sidst men ikke mindst snakkede vi Rekordjagten. Stor ros til eventgruppen. Det er så flot et stykke arbejde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar