onsdag den 24. juni 2009

Next librarian!

Vores workshop var sammensat af 3 oplæg. Der var et oplæg fra Veria om deres nye børnebibliotek med titlen magic boxes. Dernæst holdt Jane Kunze som er projektleder på projektet legende familier et oplæg om hvad de arbejder med i Århus og omegn. Og som rosinen i pølseenden kom mit oplæg om vores projekt. June Garcia var ordstyrer og debatstarter.

Workshoppen gik rigtig godt. Der var en del spørgsmål, fordi det er noget utraditionelt at have et ønske om at børn leger på biblioteket. Mange fra andre kulturer forstår jo heller ikke helt problematikken i at børnene ikke længere er sammen på tværs af alder så det måtte uddybes lidt. Samtidig var der spørgsmål til om vi kunne rumme det med vores åbningstider, resurser osv...Hver oplægsholder havde stillet et spørgsmål, som folk blev bedt om at reflektere over og skrive et svar på som vi kunne samle.

Hele denne ikke konference fik mig til at indse at i tråd med vores projekt, så handler fremtidens biblioteker ikke så meget om de bygninger de er i, men meget mere om de mennesker der arbejder der. Vi kan bygge nok så mange prestigefyldte nybyggede biblioteker, men det vil stadig bare være huse med bogsamlinger. Selvfølgelig kan man tænke i at skabe miljøer, der appelere til brugerne, så husene bliver brugt til leg, innovation, kreativitet og informationssøgning, men i den sidste ende handler det om de mennesker der arbejder der og som skal formidle/viderebringe det glade budskab nemlig the next librarian eller måske bare playmaker?

fredag den 19. juni 2009

Next Library 2009

Så er dele af projekt- og styregruppen hjemme igen fra fænomenet next library i århus. Der er mange indtryk og tanker der trænger sig på oven på sådan en event, derfor deler jeg det også i to. Det første indlæg vil være en ret konkret referering af de ting jeg har nået at opleve. Det næste indlæg vil være mere reflekterende.

Vi havde ankomst søndag og søndag aften gik med at bnetværke i forhallen på Århus hovedbibliotek. Mandag morgen startede så det egentlige program. Den først inspirerende talk var fra Helene Blowers hendes pointe var at vi er nødt til at genopfinde os selv. Det trykte medie er døende, og hvis ikke biblioteker skal formidle bøger hvad skal vi så?

Dernæst fik vi fornøjelsen af Gene Tan fra Singapore som talte om at stille dumme spørgsmål og nedbryde biblioteksbarrieren. Overrask og slå fordomme ned. Meget tankevækkende, dog blev alt kreativt dysset ned da Bo weymann præsenterede TING. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstod konceptet!

Efter frokost deltog jeg i 3 workshop. Den første hed Psycical Library Buildings/Co-creations og handlede om hvordan vi kan benytte os af personale og brugere når der skal udvikles/bygges nye biblioteker. Jeg synes der var lidt langt mellem guldkornene der, men det må jo være et tegn på at vi er godt med her i Danmark.

Næste Workshop var en åben workshop som pludseligt opstod. Den handlede om kreative platforme og var ledet af Christian Byrge. Denne workshop var rigtig inspirerende og gav gode tips til hvordan den menneskelige hjerne fungere, og hvordan vi skaber rum for kreativ tænkning. Christian var iøvrigt også konferencens Playmaker. Han har mange gode tips til at nedbryde alle de bagateller vores hjerne konstant beskæftiger sig med. Meget konkret mener han iøvrigt at skal man have løst et problem, så får man flest kreative forslag hvis en fagperson fremlægger problemstillingen for en gruppe mennesker der ikke er indenfor faget også overlader dem til at løse problemet!

Derefter gik turen ud i verden med et par hollandske fyre fra Delft. Gutterne har sat sig for at af dække best practice på verdens biblioteker og sankke med fremtrædende mennesker omkring biblioteker og deres fremtid. Alt bliver optaget, fotograferet eller livestreamet. Således drager de rundt og fortæller deres og vores historie.

Aftenen bød på god mad og en rigtig livlig debat. Jeg er personligt rigtig glad for, at jeg fik vendt en del med Helene Blowers både stort og småt men også lidt om ImagineOn.

Næste morgen startede med et meget spændende oplæg fra Chris Batt. Chris snakkede også meget om at vi skal genopfinde vores formål og position i samfundet men han mener ikke det ligger i nye prestigefyldte byggerier men derimod i den rolle som bibliotekarerne påtager sig. Han mener, at vi skal være forkæmpere for bibliotekerne. Deborah Jacobs fortsatte lidt i samme spor og det på trods af, at hun har bygget rigtig mange nye biblioteker. Så efter en opsang om at gå ud i verden med rank ryg og kæmpe i bibliotek sagens tjeneste, kastede jeg mig over en præsentation af vores projekt i en workshop med titlen Playtime/ideas for library spaces.

Første projektgruppemøde

Den 9. Juni afholdte vi det første projektgruppemøde. Samtidig blev der afholdt et styregruppemøde og vi sluttede af med at mødes alle sammen og nyde en dejlig frokost. Selvom projektet på nuværende tidspunkt kan virke lidt udiffinerbart, så tror jeg, at det var en god ide, at vi fik samlet alle inden vi rigtig går igang i uge 43.


Referat af projektgruppemøde for "Børnebibliotekaren som playmaker"
Mødested: Vordingborg bibliotek
Dag: 9. Juni
Fremmødte: Anine Kaas, Randers bibliotek
Mette K. Jensen, Århus Kommunes Biblioteker
Elisabeth Kjær, VordingborgBibliotekerne
Pia Nyberg, LollandBibliotekerne
Lone Svensson, LollandBibliotekerne
Jan Holmquist, GuldborgsundBibliotekerne
Christine Karen Kofoed, NæstvedBibliotekerne
Henriette Dybdal, Roskilde BibliotekVibeke Albrechtsen, Roskilde Bibliotek
Rikke skuldbjøl Jacobsen, GuldborgsundBibliotekerne
Malene Hansen, NæstvedBibliotekerne

1: Præsentationsrunde: De enkelte deltagere præsenterede sig. Deres baggrund og deres interesse i projektet.

2: Baggrund og gennemgang af projektplanen: I 2008 udsender Biblioteksstyrelsen rapporten "Fremtidens biblioteksbetjening af børn" – på baggrund af "Kulturvaneundersøgelsen" 2005. Rapporten har 10 bud hvoraf det ene beder ledelsen sætte fokus på børnebibliotekerne. Affødt heraf blev der i Sept. 2008 afholdt en temadag for børnebibliotekarerne i det daværende CB-område. På dagen havde vi blandt andet besøg af Anna Enemark som fremlagde rapporten og uddybede de 10 bud. Herefter fulgte en idéudvikling til et projekt hvortil der kunne søges midler fra Udviklingspuljen. Vi valgte at tage udgangspunkt i det 4. bud: "Børn leger på biblioteket"
Styrelsens anbefaler:
Arbejde med leg som værdifuld aktivitet
Lade leg optræde som selvstændig aktivitet
Gøre legekultur til en central del af indholdet og formidlingen
Projektetets 2 formål er intensiv fokus på leg og at integrere leg i det fysiske bibliotek.
Målet med projektet er at børnebibliotekarens personlige kompetencer styrkes og videreudvikles. De tilegnede kompetencer skal efterprøves i børnebibliotekerne "in real life". Endvidere har vi forpligtet os til at afvikle en fælles event. Projektet skal afsluttes med en national konference.

3: Præsentation af indholdet i uge 43: Foreløbigt er følgende planlagt:
- en dag der har fokus på fortælling i selskab med Michael Lykke (http://www.teaterprojektor.dk/)
- en dag på Eksperimentariet som er den ene af vores eksterne samarbejdspartnere
- en workshop sammen med Shane Brox (www.dr.dk/DR1/Shanes+verden)
- kort besøg af Copenhagen Bombay med fokus på deres måde at skabe kreativitet
- der udover kom der et ønske fra Roskilde om at arbejde med gamle lege/Sanglege

4: Ideudvikling: Forslag om at den konference som Projektet legende familier skal afholde kan slås sammen med vores afsluttende konference.
- Eventen som vi skal afholde kunne være den samme ting på samme tidspunkt men 6 forskellige steder
- Der var en del debat om vi har brug for samme teoretiske baggrund. Vi synes som udgangspunkt at projektet skal bruges til at være praktiske, men vi vil gerne bruge bloggen til at lave litteraturhenvisninger.

5: Næste møde: Vi mødes næste gang mandag i uge 43. Derudover er mandag d. 2. november afsat til møde der afholdes i Roskilde fra kl. 11-15

6: Eventuelt: projektet starter egentlig først op i disse dage så kan tidsrammen rykkes fra marts 09-marts 10 frem så den hedder juni 09- juni 10?