tirsdag den 15. december 2009

Referat af projektgruppemøde d. 14. december

Fremmødte: Alle udentagen Mette

1. Godkendelse af referat fra mødet d. 2. november
  • Referatet blev godkendt uden kommentar eller tilføjelser
2. Rikkes tur
  • Rikke har rigtig mange oplevelser med hjem fra turen til USA. For at få den bedste mulige formidling blev vi enige om at Rikke på næste møde giver et oplæg med billeder og highlights.
3. Fælles event
  • Eventgruppen havde holdt møde inden projektgruppemødet og planlagt følgende elementer.
  • Arbejdstitlen på eventen er Rekordjagten - en skattejagt. Eventen afholdes lørdag d. 24. april kl. 14.30-17.00. Målgruppen er de 8-12 årige.
  • Temaet rekorder vil være på pallesgavebod i marts og april.
  • Hvert bibliotek kan max have 8 hold med 7 børn på hver.
  • Eventen åbnes med en fælles velkomst via Web. Webben skal også bruges til pointindsamling og kåring af landsvinder.
  • Eventgruppen udarbejder drejebog, poster, logo i pdf, plakater und die ganzen molevitten... som distibueres til alle. Der købes en præmie til de lokale vindere. Her foreslåes Guiness rekordbog. Hovedpræmien til de landsdækkende vindere er biografbilletter.
  • Hvert bibliotek skal betale personaletimer og forplejning af børnene.
  • De 8 poster skal indeholde en dyst i snørebåndsspisning, bogtårnsbygning, quiz hvor svaret er i guiness, kæmpemikado, puslespil, kimsleg, rebus og smagstest.
  • Eventgruppen holder møde næste gang d. 10. februar.
4. Individuelle projekter
  • Først en påmindelse om at alle skal huske at føre logbog, så man kan skrive delrapporter på eget projekt til den endelige afrapportering.
  • Status på Guldborgsund: Guldborgsundbibliotekerne vil gerne udvikle et spil der viseer hvad man får ud af at bruge biblioteket f.eks. fantasi, kreativitet, naturvidenskab, gode historier osv... Spillet skal fysisk udarbejdes af lokalt værksted. Spillet er ikke til biblioteksorientering. Målgruppen er de 7-12 årige. Børnebibliotekaren skal hvergang være gamemaster/playmaker. Carsten og Rikke påtænker en lille tur til KBH hvor de igen vil se spillet på eksperimentariet og Shanes udstilling med storbyspillopper.
  • Status på Vordingborg: VordingborgBibliotekerne har tidligere produceret sprogkufferter m.m. og synes de gerne vil følge den tråd og lave legekufferter med gamle lege i. Legene skal være fra forældre/bedsteforældre generationen. Kufferterne er tænkt til hjemlån og målgruppen er de 5-11 årige.
  • Status på Roskilde: Henriette og Vibeke vil gerne sætte nogle store spil i produktion. De har budgetteret med Kuglelabyrinten fra Eksperimentariet, et ringspil og Kryds og bolle. de 2 sidste skal laves af prodiktionsskolen. Samtidig vil de gerne indkøbe små spil til biblioteket i tråd med styrelsens ønske om at vi skal kvalitetsvurdere og stille legetøj til rådighed. I marts måned vil de så afvikle 4 legefredage. 2 på biblioteket og 2 ude der skulle det så være eksterne facilitatorer.
  • Status på Århus-Randers. Anine og Mette vil gerne blive i event-branchen. Målgruppen er de 10-15 årige. En forfatter skal udarbejde en historie. Ved pauser i historien indsættes workshops hvor de deltagende børn skal udarbejde noget som de skal bruge viderefrem f.eks. en amulet .... temaet er fantasy.
  • Status på Næstved: NæstvedBibliotekerne arbejder videre med en form for drejebog til et eventhjul hvor man med små midler og lidt flere ressourcer kan skabe fast tilbagevendende begivenheder for børn.
  • Status på Lolland: Lolland snakker stadig brætspil...
  • Husk deadline på økonomiske overslag er onsdag d. 6. januar kl.16. Send dem til rikke.
5. Tidsplan
  • Næste Projektgruppemøde er d. 22. marts kl.11-15.30
  • Event er d. 24. april kl.14.40-17
  • Projektgruppemøde 27. april 11-15

6. Konference

  • Der afholdes 2 konferencer med samme indhold 1 i Jylland og 1 på Sjælland
  • Sjællands afholdes i Roskilde
  • Vi har følgende dage i spil 19.-20. maj eller 9.-10. juni.
  • Vi er blevet bedt om at foreslå en gæsteoptræden fra vores projekt. Gruppen stamte for Shane Brox
  • Rikke kontakter Lotte Duwe med vores foreslag. Så snart vi har endelig dato sørger Vibeke for at booke Roskildes sal og Malene tager kontakt til Shane.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar