mandag den 26. oktober 2009

Projektuge dag 1: Eksperimentariet

Den første dag startede med at projektgruppen blev kastet ud i et interaktivt brætspil som satte hele i-land/u-land problematikken i perspektiv. Ud over at det satte gang i blodomløbet, ja så startede det også en tankerække hos os om hvorvidt børn/unge får alvoren af budskabet med. Nogle af opgaverne var meget konkrete, og når man står og skal tage stilling til hvem der ikke skal have vand, ja så er dilemmaet ret håndgribeligt!


Efter brætspillet blev vi sluppet løs i eksperimentariet. Her tilbragte en stor del af gruppen tid i særudstillingen om hjernen. Udstillingen tydeliggør nogle af de mekanismer, der er i vore hjerner. Det er svært stof og selvom der var megen god formidling, så var det tydeligvis ikke for små børn.


Efter frokost blev vi kastet ud i en hel konkret opgave. Mette Meltinis der er projketleder på eksperimentariets udviklingsafdeling gav os først en kort introduktion til at udvikle hands on udstillinger. Herefter blev vi inddelt i 3 grupper. Vi fik hver vores emne også lød opgaven ellers på at vi skulle lave vores egen model for en hands-on udstilling der kunne formidle vores emne.




Der var i lokalet et stort bord med materialer til at løse opgaven. Første gruppe havde lavet en udstilling over emnet smertegrænse. Ideen var meget simpel. Her gjaldt det om at se hvem det kunne holde til mest men også gerne få sig en snak om hvorfor det er så forskelligt fra person til person hvornår det gør ondt.


Den næste gruppe havde lavet en fin opstilling, hvor man skulle reagere hurtigt. Det gjaldt om at få sorteret de farvede kugler rigtigt ud. Kuglerne skulle enten i en blå eller hvid tragt, eller hvis de var røde skulle de lande i en æggebakke på gulvet. Succeskriterierne for en hands-on udstilling er at den skal forklare sig selv, og at deltagerne har det sjovt imens de prøver.



Sidste gruppe havde lavet en opstilling, der beskæftigede sig med vægt og balance. Fælles for opstillinger var at alle fik løst deres opgave. Alle havde det sjovt, mens de gjorde det og alle fik prøvet at tænke hurtigt og at bruge deres paratviden. Der var ingen tid til research.

Dagen sidste indslag var fra projektleder Poul Kattler . Her er pouls opskrift på succes:
  • Undgå moralprædiken.
  • Der må ikke være for meget der skal læses.
  • Der skal være aktiv medvirken -kroppen skal i brug.
  • Der skal være mulighed for fælles oplevelser.
  • Det er mindre vigtigt at formidle faktuel viden end det er at skabe undren, nye spørgsmål, eksperimenter og dialog.
  • Følelser og sanser åbner for adgangen til din opmærksomhed og til din erindring.
  • Der skal være en passende blanding af nye udfordringer, quiz og en stund til eftertanke.
  • Voksne vil gerne sætte deres børn i centrum - de vil opleve gennem børnene.
  • Transformation - kan vi ændre noget hos dig?

Og så sluttede dagen med en opfordring: Hvorfor benytter bibliotekerne sig ikke af computerbaseret eksperimenter?


1 kommentar:

  1. Jeg selv er helt vild med Poul Kattlers hjemmeside, som kræver god tid til fordybelse. Den mand var virkelig inspirerende!!

    SvarSlet