torsdag den 7. maj 2009

Velkommen til Århus

D. 20. April var Rikke og undertegnede til Møde i Århus. Vi blev vel modtaget af Jane Kunze og Lotte Duwe. Først blev vi introduceret til "Pulterkammeret" og dernæst benyttede vi lejligheden til at se børnebiblioteket.

"Pulterkammeret" er en af hovedbibliotekets tiltag under deres projekt med legende familier i biblioteket. Selve opstilling er i den store indgangshal og er hyggeligt afskærmet. Når man træder ind er det som at være i et gammelt sommerhus med ting som man kan kigge på, lege med eller snakke om. Vi fik vendt lidt af de udfordringer der ligger i "pulterkammeret" F.eks kan det være svært ikke at rydde op. En anden udfordring er at folk ikke altid bruger ting som man har tiltænkt det. Århus forsøger sig med regelskilt og i en periode også uden.

Efter den fine rundvisning havde vi en længere snak om vores projekter. Århus har givet tilsagn om at de gerne vil deltage i vores playmaker-projekt, så velkommen til Århus. Samtidig benyttede vi også lejligheden til at snakke om "Next Library"-konferencen i juni. Vi besluttede, at vi i fællesskab vil bringe en Workshop på banen som sætter fokus på leg i biblioteket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar