onsdag den 24. juni 2009

Next librarian!

Vores workshop var sammensat af 3 oplæg. Der var et oplæg fra Veria om deres nye børnebibliotek med titlen magic boxes. Dernæst holdt Jane Kunze som er projektleder på projektet legende familier et oplæg om hvad de arbejder med i Århus og omegn. Og som rosinen i pølseenden kom mit oplæg om vores projekt. June Garcia var ordstyrer og debatstarter.

Workshoppen gik rigtig godt. Der var en del spørgsmål, fordi det er noget utraditionelt at have et ønske om at børn leger på biblioteket. Mange fra andre kulturer forstår jo heller ikke helt problematikken i at børnene ikke længere er sammen på tværs af alder så det måtte uddybes lidt. Samtidig var der spørgsmål til om vi kunne rumme det med vores åbningstider, resurser osv...Hver oplægsholder havde stillet et spørgsmål, som folk blev bedt om at reflektere over og skrive et svar på som vi kunne samle.

Hele denne ikke konference fik mig til at indse at i tråd med vores projekt, så handler fremtidens biblioteker ikke så meget om de bygninger de er i, men meget mere om de mennesker der arbejder der. Vi kan bygge nok så mange prestigefyldte nybyggede biblioteker, men det vil stadig bare være huse med bogsamlinger. Selvfølgelig kan man tænke i at skabe miljøer, der appelere til brugerne, så husene bliver brugt til leg, innovation, kreativitet og informationssøgning, men i den sidste ende handler det om de mennesker der arbejder der og som skal formidle/viderebringe det glade budskab nemlig the next librarian eller måske bare playmaker?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar